Andelsboligforeningen Agerlyngen ligger i den vestlige del af Viborg. Foreningen blev stiftet i 1988 og har 20 andelsboliger og adgang til et beboerhus. Der findes 3 forskellige typer af andelsboliger i foreningen: 2 andelsboliger på 110 kvm, 10 andelsboliger på 103 kvm. og 8 andelsboliger på 75 kvm. Veje omkring andelsboligforeningen Agerlyngen: Kirkebækvej, Lundvej og Lupinmarken.
Der er et godt sammenhold blandt Agerlyngens beboere, og foreningen har en særdeles sund økonomi. Vi nyder godt af en lav månedlig boligydelse, ligesom forbedringer af boligerne har medført lave omkostninger til forbrug af varme. Her er et fint gårdmiljø, hvor der som regel er fælleshygge og kaffe på kanden, når vejret er til det. Her er også god adgang til gode grønne områder, samt kort afstand til skov, sø, offentlig transport, butikker, skole og pasningsmuligheder til børn.